Skjoldemoses ejere 200 år tilbage
Ved at undersøge gårdens historie viser det sig også, at berømte adelsslægter, særlig Hardenberg og Krag i høj grad har sat pris på Skjoldemose; thi i ca 500 år blev gården ikke solgt, men gik i arv i disse slægter, der i gamle dage hørte til Danmarks største og rigeste; nogle af gårdens ejere har ristet deres navn dybt i Danmarks historie, og en af Danmarks skønneste og ædleste kvinder, Anna Hardenberg, Frederik den Andens ungdomselskede, har kastet et uforgængeligt skær af poesi over Skjoldemose, som var hendes fædrenegård, og som hun selv var medejer af.
Christian Frederik Berg
købte Skjoldemose 1797 for 102.000 rd af konferensråd von Obelitz, i samme køb medfulgte 201 td htk bøndergods.
Den ny ejer blev født 8 aug 1774 på hovedgården Skovsbo i Odense amt; hans forældre var godsejer, justitsråd Hans Berg til Skovsbo (f. 1735, + 3 febr 1796) og hustru Olave Marie Lange, (f 1746, + 1814), datter af Jens Lange til Rødkilde, Flintholm og Løjtved.
Familien Berg ejede Skovsbo fra 1767 - 1851.
C.F. Berg var kun 24 år, da han købte Skjoldemose, og med stor dygtighed og energi udførte han her med usvækket kraft i et langt og lykkeligt liv et mægtigt kulturarbejde.
CF Berg fik elleve børn hvor af den ene af døtrene erhvervede sig et smukt historisk navn ved den betydning hun fik for dansk åndsliv ved sit ægteskab med digteren Poul M. Møller, denne datter var:
Betty Berg
der som før nævnt var født på Skjoldemose 24 august 1804.
Betty Berg var dengang overordentlig smuk. I kredsen af de fynske herregårde og præstegårde, der udgjorde provinsens selskabelige verden, var hun den fejrede skønhed. På et stort bal på Glorup havde prins Christian, senere kong Christian den Ottende, gået de adelige frøkener forbi og vist den dejlige, borgerlige pige en iøjnefaldende opmærksomhed.
Betty og Poul Martins lykke varede dog kun kort. Betty var svag efter sine tre sønners fødsel og den 15 maj 1834 døde hun, endnu ikke 30 år gammel.
Betty Møller, født Berg, fik stor indflydelse på dansk åndsliv, for det første ved den udmærkede indflydelse hun havde på sin mand, så han kunne yde udmærkede arbejder som digter og filosof, for det andet ved den indflydelse hun havde i de kredse, hvori hun færdedes i Kristiania og København, sidstnævnte sted særlig i Hejbergs, Rahbeks og Christian Winthers hjem.
Lehnsgreve Albrekt Christopher Schaffalitzky de Muckadell
til grevskabet Muckadell købte Skjoldemose 1854 af C.F. Bergs arvinger. Han havde tiltrådt grevskabet efter sin faders død 7 februar 1833 og var gift med Ludovica Augusta Lind von Bülow.
Kun få mennesker har været så elsket og højagtet af høje og lave som denne greve, og hans samtidige sørgede for at bevarede dette minde hos efterslægten ved en mindestøtte, rejst udenfor Brobygård; den afsløredes 31 august 1859.
Lensgreven ejede Skjoldemose i fire år til sin død i 1858. Derefter arvedes gården af hans søn:
Hofjægermester, baron Carl Henrik Ditlev Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell, R af D.
Født 13 februar 1843, død 10. Oktober 1901. Han var en afholdt og livsglad jorddrot; men penge samlede han ikke. Han var en anset og dygtig hippolog; og ved den uegennyttighed og kyndighed, hvormed han virkede for den lettere hesteavl på Fyn, har han indlagt sig betydelig fortjeneste. Baronen restaurerede Skjoldemoses hovedbygning og forskønnede den meget; han lod alt kalkpudset fjerne, så de gamle smukke munksten atter kom frem og opførte de takkede gavle. Ligeledes indsatte han ny og større vinduer i hovedbygningen, og denne blev nu smuk og stilfuld.
I vinteren 1881 nedbrændte mejeribygningen, hestestalden og en stor lade; men hovedbygningen tillige med den såkaldte "gamle lade" og svinehuset reddedes, og disse er nu de eneste bygninger fra den ældre tid. Baronen levede ugift, og efter hans død blev Skjoldemose overtaget af hans broder.
Lensgreve Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell til grevskabet Muckadell,
født 25 december 1834, død 18 januar 1905, gift med Bernhardine Kosegarten, født 28 maj 1834.
I den tid lensgreven var ejer af Skjoldemose blev der ikke kostet noget på gården, da det var bestemmelsen at sælge den. Gården blev drevet af en gift forvalter, der havde folkehusholdningen og boede i mejeribygningen, medens hovedbygningen stod ubeboet.
Efter lensgrevens død solgte dødsboet Skjoldemose med tilhørende avlsgård Skovsgård for 370.000 kr til tip-oldefaren dens nuværende ejer:
Justus Sigismund Ulrich
født 14 september 1871 på Lindholm ved Roskilde, landbrugskandidat i 1894, gift med Ingeborg Marie Krenchel, datter af apoteker Krenchel i Holstebro.
Det samlede areal under Skjoldemose og Skovsgård er nu ca 800 tdr land, hvoraf 380 tdr ld ager, resten skov, park og gårdsplads; desuden hører Ollerup sogns kongetiende, 6 fæstehuse og et lejehus med fra 3 til 9 tdr ld og nogle jordløse huse til Skjoldemose.
Godsejer Ulrich har udført et stort og dygtigt arbejde i den tid, han ejede godset. Skjoldemose er atter som i fordums tid et dejligt og værdifuldt herresæde, rigt på gamle og gode minder. Justus søn var
Niels Brock Ulrich, far til
Kammerherre Hofjægermester Christian Niels Brock Ulrich og gift med Inge Lise Ulrich, forældre til
Hofjægermester Lars Niels Brock Ulrich gift med Desiree Bretteville Lenzberg Ulrich